Alice, Katherine og Darwin

Det lyder som hovepersonerne i ‘Koala Brødrene’, men er faktisk den rute vores krydstogt op gennem Northern Territory fulgte. Vi troede jo, vi havde købt en togrejse, men ha! Nu sad vi ombord på toget ”The Ghan” i flysæderne, og fandt ud af at togturen faktisk var et krydstogt på skinner. I hvert fald havde man gjort turen til det centrale og ikke det at nå målet hurtigt. Toget tilbagelagde turen på 24 timer, men hvad vi ikke vidste før vi sad i sæderne var at syv af disse var tilrettelagt til ture og nattesøvn, hvor toget stod stille.

For at komme frem til Katherine, hvor der var båd- og helikopterture (mod ekstrabetaling) på et anstændigt tidspunkt – på et cruise står man ikke op kl. 6 om morgenen -, holdt toget stille midt om natten tre timer midt ude i ingenting.
Toget ankom så til Darwin kl. seks aften, fordi det faktisk lykkedes at blive forsinket en halv time på de sidste 400 km. Stationen i Darwin ligger ca. 20 minutters kørsel fra centrum – faktisk ligger lufthavnen noget tættere på byen. I ægte cruise-stil var der hotelbusser til Guld og Platin-passagerene. Vi andre kunne hente vores bagage fra en bunke på perronen, og bære den til shuttlebussen.

Vi valgte at preje en taxa, da vi er fire betalende passagere i Australien (alle over 2 skal sidde på deres eget sæde med sele på), og inviterede vores nabo fra togturen med til byen. Og selvom vi var de sidste der forlod stationen, da taxaen skulle tilkaldes pga. uenigheder mellem taxa-firmaet og bus-firmaet, så stod vi med nøglerne i hånden, da de andre rygsækrejsende ankom til hostelet. Og det var tilmed noget billigere.

De sidste to dage i Alice havde vi lejet nogle cykler. Det gjorde det noget nemmere og sjovere at være i Alice – uden at det direkte var cyklernes skyld. Cyklerne var nemlig nogle værre havelåger, men Alice Springs var ikke nogen stor oplevelse, så bare det at kunne cykle omkring var rart. Særligt Olga syntes det var helt fantastisk at sidde i barnesædet bag far og skubbe på når det gik for langsomt.

Ellers gik tiden til vi skulle med toget til Darwin med at sidde i hostelets gård og lege med de nye mini-pony’er som vi fandt i supermarkedet.

Da vi skulle afsted, kom fyren fra cykeludlejningen for at hente sine cykler, og da han alligevel var ude, tilbød han at køre os til stationen, for som han sagde: ”Better than walking, cheaper than a taxi.”, og da vi ankom til stationen sagde han: ”Well, it’s a short distance, but a long walk.”. Og så bar vi bagagen til check-in, hvor det skulle tjekkes at vores tasker ikke oversteg 20 kg pr stk. Nu er vi jo efterhånden øvede, men 19, 19 og 20 pakket på øjemål er ikke helt uden blæreværdi.

Og så ombord på det sagnomspundne The Ghan som kørte første gang i 1928 trukket af afganske kameler (som Adda dog siger må have været dromedarer, da de mangler en pukkel på billederne).
Sagnet om The Ghan er lidt som historien om IC4. Mange år var der kun tog fra Adelaide til Alice Springs, og den strækning havde været plaget af dårlig planlægning og uinformerede beslutninger, så det tog 50 år før togdriften blev effektiv. Stykket op til Darwin blev til gengæld færdigt på fem år – i 2005.

I Katherine tog vi på en Nature Cruise med en skægget herre og hans 50 sæders flodbåd. Turen var op og ned ad floden og en lille bid brød med bush-marmelade med te af blade. Salgsmaterialet havde talt om ‘bush tucker’ som er alt godt fra bushen, så vi fandt det noget oversolgt. Men tiden gik hurtigt og det var fint.

Det første vi bemærkede, da vi steg ud af toget i Darwin var, at vi var tilbage i troperne. Selvom det var aften og solen var ved at gå ned, var her lummervarmt, og efter de frysende kolde nætter i ørken var det egetlig meget rart.

Som altid er der masser af billeder – både fra Alice Springs og fra turen til Darwin

Advertisements

About this entry