Kakadu

Darwin er hjemsted for en sportsbegivenhed for handicappede og kommende stjerner fra øerne mod nord, Arafura Games. Det betød at den allerede fyldte by blev tilsat store grupper af sportsklædte mennesker, som fordrev tiden til de skulle optræde, med at besøge byens mange barer og resaturanter, og køre i de mange kørestolsvenlige taxier.

Så vi besluttede at levne lidt plads til alle sportsartisterne og lejede en lille bitte bil, og kørte til Kakadu, den ene af de to berømte nationalparker som ligger nogle hundrede km uden for byen.

Kakadu er den anden af de to steder i Australien, der både er Verdens Kulturarv og Verdens Naturarv (hvor Uluru er den anden). Naturen består af fantastiske, fuglerige vådlande som bliver oversvømmet hver regntid og imponerende klippeformationer som skyder højt op af det flade land, og som har spillet hovedrollen i adskillige australske film, fx Crocodile Dundee. Og krokodiller: Vi så kun advarselsskiltene, men de var til gengæld store. Kulturen er hulemalerier, som aborigineerne har malet på klipperne i løbet af de seneste 20000 år.

Så vi ræsede rundt i vores lillebitte bil og så fladt land og overmalede klipper. Pludselig lå der en stor ørn på forruden. Heldigvis var der ingen skader på hverken fugl eller rude. Og videre kørte vi.

For at se noget andet, tog vi på tur ind i det ellers lukkede aboriginee-område i Arnhemland (som ligger på #bagsiden” af Kakadu) i en 4-hjulstrukket bus, som i første omgang havde glemt os, men som punkterede på vejen og så kom vi med en anden bil, og kunne vente på reservebussen sammen med de andre tur-gæster.

Med bussen kørte vi til flere klipper med malerier på og ind i en aboriginee-landsby. Der lå et værksted med galleri, hvor de lokale kunne sælge deres kurve, malerier og træstave, som var skåret ud og bemalet så de lignede dyr, til de velhavende turister. Landsbyens huse var stort set ens og lavet af plader. Enkelte var overmalet på moderne manér med ”2pac” og andre hiphopperes navne, mens de andre bare så kedelige ud.

Efter alle handler var overstået, kørte vi videre ud i aborigineeland, hørte om bush tucker (buskmad), om nytteplanter (figenbuske med blade af sandpapir mv.), om aboriginees love og så videre.

Dagen efter kørte vi rundt i Kakadu igen og så klippemalerier og kravlede op på et lille bjerg, og efter frokost skulle vi se Yellow Water Billabong. Efter at have set på søen besluttede vi at vi gerne ville sejle en tur på søen, og kørte til billethuset for at købebilletter, og tisse af. Billetterne fik vi men der var afgang fem minutter senere, så vi kastede os ind i bilen og kørte så hurtigt vi måtte mod søen. Desværre sejlede båden før afgangstidspunktet, så vi måtte vende om og få pengene tilbage, da det var dagens sidste afgang. Så vi kørte hjem til vores hytte med to grædende piger, der (for første gang) havde glædet sig til en sejltur.

Inden vi skulle tilbage til Darwin, skulle vi først se en kæmpe samling meget flotte klippemalerier. I Darwin skulle vi fejre vores sidste aften i Australien. Vi besluttede, at vi ville fejre som australiere gør, med BBQ i en af byens parker. Så sagt så gjort. Vi trillede ud til Darwins East Point med bilen fuld af mad som kan grilles. Først skulle der lige bades i den kunstige Lake Alexander, og så skulle der leges på den fede legeplads, og så skulle der spises. Efter maden tog vi ud til spidsen af East Point og så solen hoppe i havet, hvorefter vi vendte snuden ind mod byen, og vores nattesøvn (efter lige at have sorteret, smidt ud og pakket).

I Darwins meget lille lufthavn var vores bagage nu nede på 19,1, 19,7 og 20,3 kg, men det havde også kostet en espressomaskine, al vores mad, noget tøj og en masse tegninger.

Reklamer

About this entry